Tzatziki med feta og mynte, opskrift fra Oliviers & Co

Tzatziki med feta og mynte

Oliviers & Co

Antal: 4-6 pers | Arbejdstid: 10 min | Tid i alt: 40 min

Det fås næppe mere græsk end tzatziki. Den ikoniske dip bringer smagsløgene på rejse til det skønne græske, azurblå ø-hav og er en uundværlig mezze og skønt tilbehør til fx gyros, pita, tabbouleh og kikærtesalat. Eller bare til nybagt focaccia

Med denne opskrift får din tzatziki ekstra cremet luksus af lidt smuldret feta og lækker klassisk græsk olivenolie.

💡 Tip! Du kan få tzatziki-krydderiblanding med hvidløg, sød mynte og dild i velassorterede specialbutikker og supermarkeder, men du kan også selv finhakke 2-3 fed hvidløg og lidt sød mynte og dild.

Ingredienser

Fra Oliviers & Co
1 tsk olivenolie med mynte
Klassisk græsk olivenolie

Fra markedet
½ agurk
Groft salt
100 g feta
400 g græsk yoghurt
Lidt citronsaft
2 spsk tzatziki krydderiblanding eller 2-3 fed fintrevet hvidløg og lidt hakket sød mynte og dild
Friskkværnet peber

Opskrift på tzatziki med feta, mynte og græsk olivenolie fra Oliviers & Co

Sådan gør du

Skyl, tør og riv agurken med skræl, kom den i en fin sigte med et nip groft salt og lad det dryppe af i 30 min. Klem derefter det overskydende vand ud med fingrene.

Smuldr fetaen i en skål – brug evt. en gaffel. Bland yoghurten i skålen med feta, og rør derefter den revne agurk, citronsaft, tzatziki krydderi og olivenolie med mynte i blandingen. Tilsæt til sidst lidt friskkværnet peber og top med et godt skvæt klassisk græsk olivenolie.

Server som dip eller dressing, fx til appetizers eller pitabrød.

Bon appétit!

 

Find flere opskrifter på dips og dressinger som zaatar labneh, hummus med rød peberfrugt og avokadohummus her

Opskrift på tzatziki med feta og mynte fra Oliviers & Co 

Flere opskrifter